mandag den 16. oktober 2017

Starten er gået til projekt "Ny have"

Søndag havde vi dejligt vejr, rigtig have vejr.
Selv lå jeg på sofaen, efter en lørdag fyldt med godt humør og fejring af en god venindens runde fødselsdag. Da Flemming stod op, ændrede dagen sig pludselig fuldstændig - han ville i have!
Det er ikke tit jeg har oplevet, at min søde mand vil i haven uden at jeg først har bedt om det. Så sofa måtte være sofa, og op kom jeg i en vældig fart.


Det var denne store kaprifolie på terrassen, som trak i ham. Jeg har tidligere udtrykt et ønske om at få den fjernet, da den skygger rigtig meget på terrassen og stjæler alt lys i mit malerværelse.
Problemet er, at den er et stort virvar af grene og ikke bare sådan lige at nedlægge.
Det kræver sin mand og en motorsav.


Måske det var arbejdet med motorsaven der trak, måske det var noget andet. Men faktum er, at søndag måtte kaprifolien lade livet til fordel for lyset.


Min søde mand arbejde sig stille frem og lige pludselig var plænen fyldt med grene og den store runde busk forsvundet. At fjerne alle grenene var næsten det største arbejde.



For anden gang i år, har vi fået ny terrasse.
Pludselig kan lyset komme helt ind i den bagerste krog under halvtaget og fylde stedet med den dejligste stemning. Min mave summer af sommerfugle og jeg glæder mig allerede så inderligt til, når sommeren kommer og vi igen kan benytte terrassen dagligt.


Det føles som om haven er blevet meget større, efter kaprifoliens fald. Det er nu ikke fordi pladsen skal stå urørt hen til evig tid. Er sikker på at vinteren bringer store haveplaner med sig, men for nu skal vi blot nyde lyset og pladsen.


Tilbage står kun en modbydelig rod, som venter på at komme op. Det må blive en anden dag, da køen for rødder, som skal op af jorden, godt kan gå hen og blive lang dette efterår.

Tak til min søde mand for den store og uundværlige hjælp. Nu glæder jeg mig blot til tirsdag, for der har gemalen sat hele hans fridag af til at gå i haven med mig. Sikke en uventet gave, at få.

torsdag den 12. oktober 2017

Før havearbejde blev fy fy!

Før jeg accepterede, at min prolaps i ryggen kom med begrænsninger, holdt jeg mig ikke tilbage med at arbejde i haven. Nu er jeg ved at få styr på mine begrænsninger, men i starten af september var jeg ligeglad og ville bare i haven, koste hvad det ville. Denne dags arbejde, jeg nu vil fortælle om, kostede godt en uge på sofaen.


Siden vi flyttede på landet den 1. juli har jeg haft et ønske om, at give den en ordenlig skalle i haven. Haven er groet godt til og der er mere end rigeligt at gå i gang med. Det som forvirrede mig mest, var såmænd hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte. Så en dag tog jeg en beslutning og gik i gang.
Valget faldt på den del, vi kalder skovbedet. Et kæmpe buskads som danner lidt skygge i haven.


Det startede med, at jeg ville befri de smukke hortensia for alverdens ukrudt og brændenælder, hvilket hurtigt var gjort.


Jeg fik også renset hullet i læhegnet, hvor jeg havde besluttet at randhortensiaen fra Bedstemor skulle stå. Men jeg kunne ikke stoppe mig i selv igen og så var det, at det gik galt.


Alle de vilde brombær blev ved med at drille mig, så havesaksen blev fundet frem og jeg begyndte at klippe lidt. Det skulle jeg aldrig have gjort.


Alle der har haft vilde brombær, ved at de vikler sig ind i alt og alle. Havesaks blev til håndsav og håndsav blev til hækklipper.


Et godt stykke af buskadset i skovbedet måtte lade livet og jeg var vældig tilfreds med mig selv. De mange hosta'er blev befriet og kom nu virkelig til deres ret.


En trillebør fuld ukrudt blev til bunker af træ og krat. Læg lige mærke til, at jeg rent faktisk havde en stol klar til at hvile i, og den blev hyppigt brugt.


Det hele endte med at min søde mand måtte træde til og hjælpe med oprydningen. Det blev simpelthen for meget for mig, som alt lå og flød overalt på græsplænen. Heldigvis fik Flemming hurtig alle bunkerne op i traileren og haven var igen smuk og overskuelig.


Hortensiaerne stod utrolig smuk på dagen og strålede om kap med solen. Som I ved fra sidste indlæg, så er endnu 10 hortensia plantet i skovbedet og jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at se resultatet af vores anstrengelser.
Hvad angår skovbedet, så mangler vi stadigvæk at fjerne vildskabet i over halvdelen af bedet, men det må vente til bedre ryg-tider.

fredag den 6. oktober 2017

En solskinsdag i haven


Solen har skinnet fra en skyfri himmel lige fra morgenstunden og humøret har været helt i top. I dag er nemlig dagen, hvor Flemming har kunne afsætte tid til at hjælpe mig i haven. I dag tegnede til at blive ikke mindre end helt fantastisk dag.

Jeg startede dagen med hundene på Rosenvold Strand. En tur ud til tænketræet, som Linda har døbt det. Udsigten var ubeskrivelig smuk og måtte foreviges - videoen kan ses på min instagram profil. På vej hjem opdagede jeg det flotteste kastanje træ ved vejen. Som de fleste hundefolk havde jeg lige en pøllepose i lommen. Den blev fyldt til randen med de smukkeste kastanjer, som nu blot skal tørres inden de skal bruges i dekorationer rundt omkring i haven.



Hjemme igen gjaldt det om at få tiden til at gå. Flemming skal jo sove når han kommer hjem fra natarbejde og timerne sneglede sig blot afsted til han stod op.
Planen for i dag var at få så mange planter fra krukkerne i jorden. De fleste har stået i krukke i over et år og trænger i den grad til at kunne strække rødderne igen. Sådan er vilkårene for at sælge hus, når man har nogle planter, som man bare ikke kan efterlade.


Inden jeg begyndte at acceptere de begrænsninger som min prolaps kommer med, havde jeg ordnet en lille del af haven - mere om det en anden dag, det er jo fy fy. Men det betyder at der i det mindste var gjort plads til planter, et sted i haven.
Den første og vigtigste at få i jorden, var min randhortensia. Den er en gave fra min bedstemor og har virkelig lidt under den lange tid i krukke. Krydser fingre for, at den kommer stærkt igen næste år. Den blev plantet i lysningen ovenfor.


Imens Flemming gravede i den fede lerjord fyldt med rødder, havde jeg tid til at sætte hortensia op i skovhaven.
Rhododendron er er ikke min stærke side, så jeg forærede et helt bed væk til Flemmings kammerat. Han gravede selv op og kørte væk. Syntes det var rigtig skønt, at han ville lave hele arbejdet selv. Endnu bedre blev det, da han gerne ville forære mig 8 små hortensia. De er alle blevet klippet helt ned i foråret, men kommer uden problemer.



De små planter har stået løst i nogle plastikpotter jeg havde, men nu kan de endelig komme i jorden. De er alle røde, men eftersom rhododendronbedet var helt korrekt anlagt, så har vi stadigvæk en masse spagnum i overskud efter nedlæggelsen. Det er nu blevet brugt til at plante de små hortensia i, med håbet om et farveskift næste år.



Nu er der ikke andet for end at vente på at de gror godt til, for som i kan se er de ikke engang lige så store som hostaerne i kanten af bedet.

12 hortensia kom i jorden idag. Så min søde mand fik rigtig lov til at prøve krafter med vores skønne våde jordbund. Heldigvis gør han det gerne og det føles virkelig dejligt ikke længere, at skulle tænke på hvor de mange planter skal placeres.



Det pudsige ved min nye have er planlægningen. Jeg har allerede et klart billede af hvordan alle bede i yderkanten af haven skal se ud, men det store rosenbed i midten bliver ved med at drille mig. Heldigt for mig, skal det ikke anlægges i år og mon ikke vinteren bringer en åbenbaring med sig?

Som det sidste projekt for dagen blev der plantet høstanemone i alskens farver. De står i den solrige ende af skovhaven og jeg håber inderligt, at de vil sprede sig helt ustyrligt.


I første omgang håber jeg blot på at de vil etablere sig, da foråret jo er den bedste tid for at plante denne staude.

Dagens arbejde sluttede med en havevandring. En vandring hvor alle mine ideer fik frit løb og Flemming fik en ide om hvor meget jeg gerne vil have lavet. Heldigvis skal meget af det første laves med en motorsav og det er lidt som om, at det hjælper på motivationen hos mænd, når der er motoriseret redskaber med i spillet.


Til sidst et billede af naturens finurligheder. Mange af vores bede er afgrænset med stykker af gamle telefonpæle. Denne har stået i mange år og tiden har lavet en smuk skulptur. Elsker når man finder smukke aftegn af tidens gang i haven.

Rigtig god weekend til alle. Må den blive fyldt med solskin og haveglæde.

mandag den 2. oktober 2017

Weekend fyldt med blomster

I denne weekend har jeg været alene hjemme. Det vil sige, ikke helt alene hjemme, da mine hundepiger jo altid er her til at hygge med.
Min søde mand var på sin årlige tur på whiskymesse i London. Turen har været sat i bero imens jeg har studeret, så den har været længe ventet.



Fredag stod den på selvforkælelse, så ned i indkøbskurven måtte disse smukke lyserøde roser. Nu er det jo ingen hemmelighed, at blomsterbuketter står mit hjerte meget nær, specielt flotte roser.
Hele aftenen nød jeg synet af den skønne buket fra min plads mellem hundene på sofaen. 
Samtidig vidste jeg, at buketten også ville smykke mit hjem lidt ekstra lørdag aften, hvor jeg ventede gæster.



Lørdag aften kom de bedste hunde veninder på besøg.  Der var lagt op til nogle timer i fantastisk selskab og det blev en helt igennem vidundelig aften. Der blev hygget på højt plan, grinet og snakket hunde. Specielt lille Peanut havde en fest - det er første gang vi har haft besøg, hvor hun i den grad har elsket alle gæster. Elsket dem i den omfang, at hun næsten ikke kunne være i sin lille lange krop.
Af mine gæster fik jeg den mest vidunderlige buket lilla roser. Roser med en duft, så fortryllende, at det er svært ikke at dufte til dem hele dagen lang.



Søndag var fyldt med glade minder fra aftenen før og smukke buketter som prydede øjet. Omkring middag kom min søde mand hjem. Han plejer at købe en lille gave til mig i London, men denne gang var tiden knap. I stedet havde han den flotteste lyserøde buket med hjem til mig. Lyserøde roser og liljer i et vidunderligt sammenspil. Jo jo, min søde mand ved hvordan han skal gøre sin kone glad.

Det er yderst sjælden, at mit hjem er beriget med hele tre overdådige buketter. Føler mig i den grad som lykkens gudinde i dag. Tænker, at det bestemt er noget jeg godt kan vænne mig til.
Tak til de glade givere for blomsterne.

søndag den 24. september 2017

Det går rigtig langsomt i haven


Her ses dagens havearbejde!
I ser ikke forkert - dagens havearbejde bestod i at fjerne ukrudt rundt om vores bryllupsgave. Et smuk æbletræ, som vi har flyttet med ud på vore nye gård.
Måske tænker du, at det ikke var meget jeg har fået udrettet på sådan en herlig søndag, men jeg har faktisk udrettet mere end jeg selv havde regnet med. Sagen er den, at jeg er i skarp træning  med at acceptere de begrænsninger, som følger med min prolaps. Det er virkelig svært for mig, da det blandt andet betyder, at havearbejde er på fy fy listen.


Så i stedet for at kaste mig over at luge ukrudt i mine mange store og forsømte bede, så tænkte jeg mig om, for første gang siden jeg blev sygemeldt. I stedet for at sige "Jeg vil" blev det til "Hvad kan jeg". Jeg kan slå græs på vores havetraktor. Det kan jeg uden konsekvens, så det gjorde jeg.
Det har taget mig 4 måneder at komme hertil og jeg har langt vej endnu.


Kæmper med accepten. Det er en hård kamp, som jeg skal vinde for at komme videre og tilbage på arbejdsmarked.
Indtil videre er jeg kommet dertil hvor jeg acceptere, at haven ikke får meget opmærksomhed i år. Er gået fra, at ville anlægge kæmpe rosenbed til blot at beslutte, hvor mine planter i krukker skal placeres og få dem i jorden. Det skal her siges, at det er min søde mand, som får planterne i jorden, ikke mig.


De mange indkøbte stauder kommer i et børnhavebed, hvor de må opholde sig, til der en dag bliver lavet bede klar til dem i selve haven.
Efteråret skal gå med at ligge planer for haven. Måske jeg vil beskære lidt vildskab her og der, men kun det, som jeg kan stå oprejst til. Jo, jo, fornuften er ved at overtage, også selvom det lige nu er på bekostning af min alt overskyggende havepassion.

Heldigvis kommer der endnu en havesæson næste år og der håber jeg at have mere overblik over mine begrænsninger, og dermed have mulighed for igen at skabe en smuk have, eller i hvert fald starte op på min.

tirsdag den 19. september 2017

En dejlig eftermiddag


"Det hele startede med en vandekande" - sådan starter Karina Kaas Steensens eventyr, som udviklede sig til at blive et fantastisk firma: Kaas Outdoor Living.
Mit bekendskab med Karina startede med et lift til blogtræf i Tante Grøns Have og udviklede sig såmænd også til et vandkande eventyr... eller retter sagt en besættelse.
Så da hun i sidste uge afholdt et event med tips & tricks til at indrette sit uderum, måtte jeg selvfølgelig bare deltage.


Sammen med Anne Marie Hillebro Nielsen fra Hillebro inviterede de, de deltagende til et lille hyggeligt sommerhus ved As Strand. Sommerhuset dannede rammerne om et virkelig hyggeligt og inspirerende event, hvor inde og ude smeltede sammen.






















Anne Marie fortalte om tidens trend indenfor planter og gav os et indblik i hvad der kommer på mode i boligen og til haven nu og til næste år. Stor var min overraskelse, da jeg igen kommer på mode! Det vil sige, at min hang til mange indendørs planter i hele huset, kommer på mode igen og det er en tendens jeg aldrig har sluppet.



Karina inspirerede os med en masse skønne arrangementer opstillet i haven. Reglen er, at alt er tilladt. Vi går den mørke tid i møde og det er oplagt at rykke havens stilleben op til huset, så de kan ses indefra. Forlænge have nydelsen, så den varer hele året rundt.


En del af sortimentet fra Kaas Outdoor Living var repræsenteret i havens opstillinger og jeg var, som altid meget begejstret. I skrivende stund ejer jeg 8 af de før nævnte vandekander, og har forbud om at anskaffe mig flere. Karina har sans for luksus og selvforkælelse, så mange af hendes produkter findes enten i min have eller på min ønskeseddel.


Tak til Karina og Anne Marie for et fantastisk event. Hjertet er fyldt med ideer til både inde og ude, som nu blot venter på at blive realiseret. Det var en dejlig eftermiddag med godt selskab og masser af hygge. Håber at kunne deltage igen næste gang.





onsdag den 13. september 2017

Staksrode skov

Bare 5 min i bil og vi er ude ved vandet midt i skoven.
Jo den er god nok. Staksrode statsskov ligger helt ude ved vandet, helt nede ved Vejle Fjord.


Det er nok her i skoven de fleste af vores morgenture foregår. For mig er dette sted tæt på paradis på jord.
Det er ikke altid at vi kører helt ned på parkeringspladsen, som ligger på skrænten ned til vandet. Mest fordi vejen er utrolig hullet, men også fordi man fra begyndelsen af skoven med det samme kommer ud på de utallige stier, som skoven er fyldt med.


Nogle dage går vi langt, andre dage kort, men altid går vi med hovedet højt og varme hjerter. Jeg elsker forskelligheden i skoven. Bøgetræer, grantræer, lysninger, bakke op og bakke ned. Regn eller solskin, det gør ingen forskel i skoven. Begge dele er utrolige smukke og højner mit humør.



Billederne i dette indlæg er taget i skoven på forskellige dage. De er taget, fordi jeg elsker når lyset leger med træerne og fordi jeg håber en dag at kunne forevige dem i en af mine malerier.


Hundene, ja de elsker morgentur i skoven. Tror de får det rigtig svært, den dag jeg igen skal tidlig op og på arbejde. Men heldigvis er skoven der også når jeg kommer hjem, så turen vil blot blive rykket tidsmæssigt.
Det er det dejlige ved skoven. Den er altid klar til at byde dig velkommen uanset, hvordan du har det, hvor du har været og hvor lang tid siden, det er du har været der sidst.
At bo ude på landet, tæt på naturen er virkelig et privilegie, som jeg elsker højt.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have