torsdag den 30. januar 2014

Hvorfor jeg har rionet omkring mine bede?


DERFOR... Hailey og hendes hyrdebold.
Hun elsker den - blomsterne hader den. Så med et lille hegn af jern, på små 30 cm, rundt om bedene er alle glade. Jeg er endnu ikke nået hele haven rundt, så når der leges prøver jeg panikken, at afskærme de stakkels bede uden beskyttelse.
For når der leges går det stærkt, og når der er sne går det endnu stærkere.





Skal vi tage en runde til? spørger hun.

søndag den 26. januar 2014

Is i haven

Selvom jeg ikke er velforberet, som så mange andre, og allerede i december har nedfrosset smukke isfigurer, så er det alligevel lykkes mig at udnytte frosten en smule.
Har aldrig før forsøgt mig på dette område, så første spæde forsøg måtte blive i mine kogle forme.


Selvom isen ikke bliver klar og gennemsigtig, så pynter de flot på trappen.
Næste forsøg krævede et offer, og en smuk hyacint måtte lave livet for at blive foreviget i isen. Den blev virkelig flot, så jeg kunne ikke helt holde igen med at tage billeder af den. 
-Enjoy-







torsdag den 23. januar 2014

Så kom frosten

Det er ikke altid, at jeg er forfulgt af held. Har halvanden uge mellem skole og næste praktik ophold, og den havde jeg tænkt mig at bruge i haven. Men ak, for to dage siden lagde himmelen et lille smukt tæppe af sne over hele haven, og i dag har frosten virkeligt gjort sit indtog.
Nu bliver jeg nød til at hygge indendøre med the og små projekter - det klager jeg nu heller ikke over.

Et ene projekt må helt klart være mere lækkert fuglemad.
Dette er det eneste der er tilbage fra sidste fremstilling, og det er nu fuglene har brug for det.
Ser dog ikke frem til lugten af smeltet svinefedt igen, men hvad gør man ikke for dyrenes skyld.

Igår var jeg i haven for at ødelægge min dekoration foran køkkenvinduerne! Dmi.dk lovede frost og med de få cm sne, ville der under ingen omstændigheder være nok beskyttelse for min hortensia. Og beskyttelse har den brug for, da den allerede skyder flot. Har ikke de store forhåbninger, men nu er den pakket godt ind i gran fra den ødelagte dekoration.

På vej ind fra haven måtte jeg konstatere at min pyntekål nu endelig er bukket under for vejret. Den har stået så flot og rank i mange måneder, men nu har den tabt kampen med kong Frost.

God torsdag til jer alle.

mandag den 20. januar 2014

Så lykkes det endelig

For et par uger siden gik jeg glad i gang med at lave lækkerier til havens fugle.
Desværre lykkes det ikke helt så godt som ventet. Mit nylavet fuglefoder ville simpelhen ikke forlade de forme det var lavet i, uden at gå i stykker.
Må sige at jeg var godt slukøret og opgivende, da jeg skrev indlægget: Hvad har jeg gjort forkert? Heldigvis var hjælpen nær. Fru Friis kommenterede at hun puttede hendes i fryseren inden de skulle forlade formen, så det råd tog jeg til mig.

De resterende kopper røg i fryserne, og der blev de glemt! Så opdagede jeg dem pludseligt for et par dage siden, og tænkte at det jo er forsøget værd, at prøve at fjerne formen.

Resultatet taler for sig selv.




Tusind tak for det gode råd, Fru Friis.

søndag den 19. januar 2014

En rigtig god dag

Så er min fødselsdag fejret og vel overstået. Sikke en dejlig dag, med dejlige mennesker og fantastiske gaver.

Min første gave må helt klart være vejret.
Vågnede op til et lille lag sne overalt i landskabet. Er jo som et lille barn, når det kommer til sne, så det var bestemt en rigtig stor glæde, også selvom det hurtigt forsvandt igen.

Vores skraldemand har åbenbart store fødder - eller er det mine der er små?
Da min mand kom hjem fra arbejde havde han en lille gave med. Gaven var ikke fra ham, men fra en kollega, som også er en rigtig god veninde af mig.
De sødeste små engle var pakket sirligt ind, og min glæde var stor da de kom til syne. Elsker at få ting med tanke bag, og hendes tanke kom fra en samtale vi har haft for længe siden. I den nævnte jeg ønsket om små glas engle - hun huskede hvad jeg havde glemt.

Gaven fra min mand bragte også rigtig stor begejstring. Ud pakkede jeg agility sko, et ønske jeg har haft længe. Så nu håber jeg at de nye sko letter min færden på banen - gud forbyde, at det virkelig er mig der bare er langsom, og ikke de gamle sko der var upraktiske!

I weekenden blev der serveret det helt store kagebord for familien.
Med mine 34 somre er det længe siden, at jeg i den grad har mærket den barnlige glæde ved at få gaver. Er altid meget taknemmelig over æren ved at modtage gaver, men i år oplevede jeg en begejstring  jeg ikke har følt siden barnsben.

Mine egne forældre kom mindre berusede til kaffe! Deres gave var en ægte wiskey tønde, som i den grad havde udbredt sin duft i deres bil. Den blev derfor venligst efterladt ude og nåede ikke ind til gavebordet. Glæder mig allerede til sommer, hvor den skal pynte terrassen med de smukkeste ærteblomster i sart rosa.
Familien strømmede til, og gavebordet blev fyldt med gavekort til Plantorama, enhåndsbetjente redskabsholder og skønne fødselsdagskort. Min mave blev hurtig fyldt med sommerfugle i ren og skær glæde over de dejlig gaver til haven.
Så da jeg opdagede at mine svigerforældre var ved at bære de skønneste franske havestole ind i huset, boblede maven helt over og jeg fandt mig selv stå at hoppe og og ned, i ren og skær glæde - 34 år gammel.

Stolene er ikke ens og den ene er endda meget skæv. Det kan simpelhen ikke blive meget bedre. Hvad der er endnu mere pudsigt, så er det præcis de tre stole jeg havde et billedet af på min ønskeliste. Billedet var venligst udlån fra en annonce på den blå avis, og nu ville skæbnen at stolene er mine.
Regnvandstønden købte jeg dagen efter for en af mine gavekort. Den var sat ned til halv pris og det kunne jeg bare ikke modstå.

Som et lille barn har jeg til min fødselsdag fået alt hvad jeg har drømt om, og jeg er meget taknemmelig. Nu mangler jeg kun forår, så jeg kan tage alle tingene i brug og pynte i haven.

Kære familie - tusind tak for gaverne.

torsdag den 16. januar 2014

En liste så lang

I morgen er det havetroldens (mig) fødselsdag.
I denne anledning har jeg siden jul arbejdet på en ny ønskeliste til familien. Den er blevet revideret flere gange, da jeg hele tiden finder nye lækre ting at ønske mig. Da jeg igen i dag kiggede på listen, slog det mig pludseligt... listen er kun fyldt med have og hunde ting. Mon der også er andre der har opdaget det?
Det tror jeg de har, for alle mine julegaver var også til hund og have.

Her er mine skønne ønsker:

Mystique Dummy vest cool medium, kaki/orange– Købes på Dummyshoppen.dk
Agilitysko str. 38
Gavekort eller penge til planter/stauder, gerne Grejsdalens Planteskole eller Plantorama
Sort kvalitets haveslange
Wiskey tønder
Holder til haveredskaber – en hånds betjening
Rose: Heidelberg, slyngrose og Heidi Klum
Regnvandstønder med fod
Claus Dalby espalier til wiskey tønde – den store.
Juliana Alu hylde 150x15 cm til juliana drivhus

Brugte franske stole eller bænk, se billede eksempel (må meget gerne være slidte)

Har indsat disse to billeder på ønskelisten for at demonstrer, hvad jeg mener med brugte franske stole og bænk. Det er vist ikke så tit at brugte ting står højest på ens ønskeliste, men mine prioriteter har godt nok ændret sig siden jeg fik have.

Ville rigtig gerne skrive en beskæresaks på listen, men jeg kan ikke finde ud af hvilken model jeg skal vælge. Nogen gode råd?

onsdag den 15. januar 2014

En tyv på spil

Har jo aldrig nogensinde lagt skjul på at jeg stjæler med arme og ben!

Måske det er lidt groft sagt at kalde det stjæle, men det korte af det lange er, at jeg bliver ufattelig begejstret og inspireret af at være en del af have-blog-land.
Umiddelbart er jeg ikke så kreativ anlagt, men med alle de fantastiske indput jeg får rundt omkring på jeres blogge, vækkes der noget til live i mig. Det er sjælden en direkte efterligning jeg laver, men grundideen kommer ofte fra jer.

Som da jeg læste blog indlægget "Farvel ferie - goddag lys" på Katinkas blog: HavePlaner og Plantebegejstring. Indlægget handler om hyacint løg i hjemmet.
Normalt plejer jeg at tage hele molevitten med jord og løg og plante i min Trip Trap Kvadrat. En, to, tre og færdig. Men efter at have læst Katinkas indlæg blev jeg inspireret til at prøve noget nyt.


Jeg har en utrolig stor forkærlighed for birkegrene. Syntes de er fantastiske og utrolig formbare. Desvære har jeg intet birketræ selv - MEN... på en af mine sædvanlige gåture med hunden passere vi et hus med et stort flot træ. Kunne selvfølgelig aldrig finde på at klippe i andres træer, og derfor kan jeg kun takke Bodil for de mange flotte grene, hun har lagt på den offentlige vej til mig.
Så bor du i Hedensted og ser en tidlig morgen en en hund komme gående med, hvad der syntes at være en birkebusk, ja så er det såmænd blot mig, der igen slæber grene med hjem til mit lille lager.

Derfor faldt valget også på birkegrene, da jeg skulle lave min version af Katinkas hyacintløg. Og smukke det syntes jeg de blev. Nu venter jeg kun på at de springer ud og bliver dejlige rosa.



mandag den 13. januar 2014

Når sneen daler ren og hvid

Selvom vinteren er blevet afblæst, så daler sneen ren og hvid i Haven med Hunden.
Jeg elsker jo sne, så måtte hurtigt hjem fra skole og ud med kameraet.

Lågen ind til haven
Udsigt til værkstedet
Der lagde sig hurtigt et fint lille hvidt lag sne overalt i haven - men har nu ikke store forhåbninger om at det bliver liggende.

Det ligner en snestorm, som hønen må stå imod. Men det er det nu ikke.
Frøstande med sne på kæmpe verbenaen
Den flotte lyng i krukke foran hoveddøren
Julerose

søndag den 12. januar 2014

Når man ikke kan vente

Nogle af løgene i min have har svært ved at vente på foråret. Derfor er de, meget mod min vilje, begyndt at spire. Her er det krokus fra det hvide bed, som er kommet op over jorden.


At løgene i bedene så småt kommer bekymre mig ikke så meget. Forventer at de har en vist modstandskraft mod kulde og frost.
I min carport står 7 krukker med forårsløg. Det er anden år jeg forsøger mig med glædesdepoter i krukke, og sidste år var en stor succes. I rigtig Claus Dalby stil (har set videoen på Bilkas hjemmeside) ved jeg, at så snart løgene er 3-5 cm over jorden, skal de ud i lyset og vandingen kan begynde. Mine krukker ser nu sådan ud:


Problematikken er at der er lovet frost. Nu ved jeg så ikke om jeg skal følge Claus' råd, som ikke tager højde for en underlig vinter som denne, eller lade krukkerne stå i carporten.
Måske jeg blot skal tage dem ud under halvtaget, vande dem igennem og se hvad der sker.

Hvad ville i gøre?

fredag den 10. januar 2014

Forår på vej

Endelig en dag med tidlig fri fra skole, og endnu bedre, så var der ophold i regnen da jeg kom hjem.
På med gummirøjser og kamera, og så er det ud i haven.

Det hele ser jo brunt og trist ud, men går man lidt tættere på, så gemmer der sig masser af spæde vækster bag de visne stængler.

Lupin, ?, Sankt Hans Urt, Rose

En krukke med Chrysanthemum, som jeg havde stillet til side for at smide ud, er også begyndt at spire lystig igen.


Hortensiaen har sat flotte skud og venter kun på forår - og helst ingen frost, tak.


Til min meget store overraskelse fandt jeg også en rose med knop. Godt nok skyder roserne i stor stil, men en knop havde jeg ikke regnet med. Mon den når at springe ud inden jeg kommer med beskæresaksen?


Det smukkeste jeg fandt i haven var dog denne lille primula på vej ud i livet. Så yndig og spæd, at man bliver helt forårs forelsket.


onsdag den 8. januar 2014

Hvad har jeg gjort forkert?

Med en lille smule tid i overskud, tænkte jeg på de små fugle i vores have. Selvom det ikke er frostvejr og sne, syntes jeg nu alligevel at de skulle forkæles lidt.

Så frem med gryden og ingredienserne til selv at lave fuglemad.


Opskriften fandt jeg på Havefolket. Og selvom lugten af smeltet svinefedt ikke lige er min kop the, så blev der fyldt plastikkopper til der ikke var mere tilbage i gryden.


Gryden med 'snask' så sådan ud:


Efter et par dages venten glædede jeg mig frygtelig meget til at se mine små kreationer, og hænge dem ud i træerne til de små fugle.

Men lykken var kort. Det lykkes mig ikke at få foderet helskindet ud af koppen. Lavede to forsøg, og begge knækkede på midten, selvom jeg var meget forsigtig med at klippe.


Som i kan se på billedet var det ikke just hvad jeg havde forventet af de flotte kopper fyldt med guf.

Så nu spørger jeg jer, kære læsere - Hvad har jeg gjort forkert?

mandag den 6. januar 2014

De skønneste små blomster

Når julepynten pakkes ned mellem jul og nytår, syntes jeg altid at der bliver så tomt i huset. Op til første december kører jeg beholdningen af stueplanter ned på et minimum, for at få plads til alle julegodterne. Nu i starten af det nye år, hvor haven er trist og grå, føles det blot endnu værre med tomme vinduskarme.

Heldigvis bugner butikkerne med spæde små blomster og vækster, så vi tidligt kan føle at foråret er på vej. Faldt fuldstændig for disse sart rosa primula med pink kant omkring øjet.


Nu spreder de glæde i vores stuevindue ud mod terrassen. Og hvilken glæde.


Kan jeg mon plante dem ud i haven, så de kommer igen næste år?


torsdag den 2. januar 2014

Velkommen til haveåret 2014

2014 er allerede i fuld gang.
Vinteren lover til at blive ganske mild, så mit lille hovedet er allerede i fuld sving med at udtænke de vildeste fantasier og ideer til haven. Det er nok kun en brøkdel, som bliver til virkelighed i år, og resten ender op som drømme projekter med ukendt deadline.

Noget jeg glæder mig rigtig meget til i år, er at forsætte med at fylde de bare huller i flagstangsbedene.
Bedene har sidste år allerede blomstret flot, men der er endnu mange huller med bart jord. Som den dovne havenisse jeg er, vil jeg gerne luge ukrudt mindst muligt, så hullerne bliver fyldt ud med de dejligste vækster. Nogle af dem står i såbakker i drivhuset. Allerede nu ser det ud til at mine første forsøg på at så egne stauder bærer frugt. Håber det forsætter på denne måde.

Som læser af et utal af haveblogs lader jeg mig dagligt inspirere. Elsker når vi kigger indenfor i drivhuse og orangerier landet over. Mit drivhus er ikke større end godt 5,5 kvm og har i år (det første år) været brugt til dyrkning af afgrøder.
Men efter at have læst og beundret glashuse med hyggekroge hele sidste sæson, må jeg erkende, at det må jeg også eje. Så i år skal drivhuset indrettes med hygge og afslapning, smukke blomster og selvfølgelig chilier. Et sted hvor sæsonen forlænges og sjælen finder ro.

Sidste år blev mit kreative hjørne færdigt, som en af de mange projekter i 2013. Mr. Handymann fik virkelig sved på panden, og jeg tør ikke tænke på hvor mange tons fliser han har lagt for mig i årets løb.
Som i kan se på billedet, er det kreative hjørne meget tomt. Jeg glæder mig som et lille barn til at indrettet og komme igang. Her skal planter pottes og stikles, krukker fyldes og hemmeligheder udføres.

Som det sidste der også skal laves i 2014 er årets projekt. Tør næsten ikke fortælle det, Men Mr. Handymann skal igen ned på knæ og ligge flere fliser.
Bedet rundt om vores tv-stue tiltaler mig ikke. Derfor skal det ændres. Der kommer både belægning, trappe og smalle bede, alt sammen nøje planlagt inde i mit hoved. Mangler kun at få det ned på papir, og så er vi igang.

Umiddelbart var dette haveplanerne for 2014. Men jeg tør ikke love, at der ikke 'tilfældigvis' opstår nye ideer, som bare må føres ud i livet.

Hvad er dine haveplaner for i år? 

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have