søndag den 26. april 2015

Venner kom og se, nu springer hun ud..


Stille og roligt begynder mine tulipaner, i det tidligere gule bed, at springe ud. Farverne er holdt i rød, gul og orange - og det er sådan set hvad jeg kan huske fra sidste efterår, hvor jeg satte løg.
Glæder mig som et lille barn til at se om min sammensætning kommer til at fungere.


Tror helt klart det bliver en succes, og derfor har jeg en smule svært ved at vente til bedet står i fuld flor. Har så vidt forsøgt at holde mig til de gamle sorter i håb om at de vil blomstre år efter år. Men mon ikke jeg vil fylde op med lidt ekstra løg i efteråret, har hørt at man aldrig kan få nok.

fredag den 24. april 2015

Krydderurter i det fri

Jeg har altid ønsket mig krydderurter i haven. Men da vi ikke har køkkenhaven, har jeg haft svært ved at finde en smuk løsning, som kunne passe ind.
Igen har jeg været ude at tyv-stjæle en ide, som jeg elsker og er helt betaget af. Umiddelbart ser det ikke ud af meget, men det skal nok blive godt, når den er fuldendt.

 
Krydderurter i potte, linet op i højden. 
Ideen kommer fra Susan med bloggen My loving Home and Garden. Det er ikke første gang jeg lader mig inspirere af Susan og Jespers smukke have, og jeg tvivler på at dette bliver sidste gang. 
Bænk og potter er endnu ikke placeret på rette plads, men lige nu manglede jeg pladsen i drivhuset, så urterne måtte ud i det fri. Hvor de ender vides endnu ikke, men jeg er sikker på at de nok skal passe perfekt ind, hvor de end ender henne.

                  

torsdag den 23. april 2015

Simpelt men smukt









Nogen gange skal der ikke meget til, for at glæde øjet. Denne simpel opstilling består af seks bellis i potter på et fad. Intet mere og intet mindre.
Jeg ser dem hver dag, da de står ude foran vores køkkenvindue. Og hver dag bringer de smilet frem på mine læber.



Noget andet, som også kan glæde mig hver dag er fuglene. Vi har rigtig mange af dem, og de elsker om noget, vores lille fuglepool. Vi fodre dem med nødder på et gammel havebord, og denne spiseplads er også meget besøgt. For her i Haven med hunden er fuglene frie og blomsterne i bur.


onsdag den 22. april 2015

Nu nærmer sig tiden


Jeg ville ønske, at jeg havde glædesdepoter over hele haven. Tulipaner i smukke farve sammensætninger, som kunne sprede glæde i flere uger i træk. Men dette er ikke sagen i min have - endnu.
I stedet har jeg et enkelt lille bed, som er helt færdigt. Dette bed er selvfølgelig anlagt med skønne skønne løg, og jeg glæder mig sådan til de folder sig ud. Det kan ikke vare længe nu.


tirsdag den 21. april 2015

På fem små dage


Billederne af dette lille træ i haven, er taget med fem dages mellemrum. Er det ikke utrolig hvor meget der kan ske på så kort tid?
Elsker når naturen folder sig ud. Så kan man ikke andet end blive glad i sjælen og smile dagen lang.


søndag den 19. april 2015

Den perfekte forårsdag

                  

Solen højt på en skyfri himmel og vindstille i haven. Lørdag og søndag har vist sig fra deres aller flotteste side og virkelig budt foråret velkommen.
At der stod havedag på kalenderen var en selvfølgelighed, og vi har alle - firbenet, som tobenet - været i haven fra tidlig morgen til sen aften.


Det værste af alle havejobs er nu overstået efter to lange dage. Plænen er befriet for mos, hvilket har betydet at traileren har lagt i pendulfart ud til genbrugspladsen. Vi døjer meget med mos i plænen, der hvor hækken skygger for solen, det meste af dagen.


Vi har endnu ikke opgivet, og hvert år bliver mosset fjernet, der bliver sået nyt græs og der bliver gødet. Som noget nyt i år, har vi luftet hele plænen, både nye som gamle dele af den. Håber på at det kan give det ekstra, som der skal til. Lige nu er plænen dog ikke værd at vise frem.


I stedet viser jeg lidt af de smukke vækster, som allerede danser i solens stråler. Stauderne er så småt på vej op i bedene, alt i mens forårsbebuderne lystig gør sig til. De er rent guf for øjnene og jeg nyder at liste rundt i haven og finde de smukke skabninger.

Weekenden har også budt på hemmeligheder - meget mere om det projekt senere :-)



torsdag den 16. april 2015

At sidde på sine have hænder

Udenfor skinner solen fra en næsten skyfri himmel. Jeg er halvt igennem min ekstra ferie uge, men haven ligger øde hen! For selvom solen skinner, så blæser der en hurtig vind, og tit afløses solen af regn i flere timer.


Det er ikke fordi, jeg ikke har gøremål ude i haven - dog er det for mig store projekter, som ikke klares på en halv dag. Så jeg føler ikke, at jeg rigtig kan komme i gang derude. I drivhuset er der ikke andet at lave, end at vente på at planterne gror - luksus, jeg ved det.
Derfor er der for mig ikke andet at gøre, end at sidde på mine have hænder. Jeg er i gang med selvdisciplinen " Ikke at luge bedene". Har smidt en masse frø, og da jeg endnu ikke kan kende forskel på kimplanter og ukrudt, må jeg vente til alt det uidentificerede vokser til.

I stedet bruger jeg tiden indenfor til at udøve min anden store hobby. Det færdige resultat, skal jeg nok vise når det står færdigt en dag. Så trods vind og regn, så hygges der i stor stil i min ferie.

mandag den 13. april 2015

Årets uundværlige fix

De sidste 10 uger har været hektiske. Praktikkens afsluttende eksamen i samme uge, som mine forældres sølvbryllup - jo, der har bestemt været nok at se til.
Eksamen veloverstået og bestået, og i fredags fejrede vi mine forældre med en flot og bragende fest. Nu sænker freden sig over det lille hjem, og haveopgaverne står i kø. Heldigt for mig, har jeg en uges fri inden jeg starter på endnu en 10 ugers praktik.

Lørdag skinnede solen og vejret var helt ubeskrivelig. Selvom vi havde planlagt en hel dag på sofaen, kunne vi ikke holde os indendøre. Vi vidste at dette var dagen for forårets fix.
Vi fik hentet hunden hos svigerforældrene, og afsted gik det...ud i skoven.


Fra Ulbækhus på Vejle Fjords nordside går en fantastisk lækker sti ned til Tirsbæk Gods. Stien snor sig langs fjordens bred og igennem skoven. Op og ned i det bakkede terræn. Men bedst af alt, så findes der her et helt specielt sted i skoven. Det er lige det sted, hvor hele skovbunden er dækket af anemoner og hvor træerne er tårnhøje. Det er her jeg finder fred i sjælen og lader mine øjne forkæle. Det er her jeg må hen hver eneste år, også selvom kroppen er udmattet og benene knap kan bære mig længere. Jeg kan ikke undvære dette sted, det er her sommeren begynder.




               

På dette fortryllende sted skete der i år også noget, som meget sjælden sker! Da vi kom tilbage på skovstien efter at have gennemfotograferet hunden i anemonetæppet, kom det sødeste ældre par gående. De havde set os på afstand, og manden tilbød at tage et sjælden familiefoto. Måske i har opdaget det tidligere, men min mand er ikke just den som ynder at blive foreviget, og alligevel gik han med til det, på denne smukke dag.

Et sjælden familiefoto
Det var en meget varm dag og vi besluttede os for ikke at tage hele turen op og rundt om godset. Så efter vores fotosession, vendte vi om og gik tilbage mod bilen. Naturen viste sig virkelig fra sin flotteste side i lørdags og kameraet blev helt varm af alle de billeder.



Naturen byder på mange smukke stilbilleder, hvis blot man har begge øjne åbne - og det havde min mand. Se hvad han fandt i skovbunden - et hjerte.


Tilbage ved vandet tog vinden til igen, og vi måtte have jakkerne på. Tænk at man på en enkel lille gåtur kan opleve så mange af naturens smukke steder og forskelligheder. Her er det vinden som leger med sivene ved fjorden.


Et sidste billede blev taget, og turen gik hjemad. Hjem til sofaen og det oprindelige lørdagsplan.


fredag den 3. april 2015

Påsketid er havetid

Det har været stille på bloggen i et stykke tid. Endnu en ny eksamen, som står for døren. 
Men stilhed er ikke ensbetydende med, at jeg ikke er i haven og nyde livet. Haven giver mig fornyet energi til at læse, og slapper mig helt af når jeg stresser. Haven er for mig heldbredende - og jeg er ikke alene om at føle sådan. Hunden nyder i den grad, at vejret igen står på middagslur under syrentræet.


Påskeferie er for mange tiden hvor de starter haven op, og tiden hvor de hygger med familien. Hos os er det ikke anderledes. Selvom tirsdag er dagen for min eksamen, så holder jeg fri indtil mandag. Alle bøger er pakket væk og jeg nyder at slappe af.


I dag har solen stået højt på himmelen, og jeg har virkelig nydt at være ude. I drivhuset er mine Zinnia og Cosmos vokset godt til, og kunne godt trænge til en større potte at vokse i. Som sagt, så gjort.


Blæsten er endnu ikke løjet helt af, så jeg nyder i den grad mit nye potteskur. Her kan jeg stå i læ og med vinduerne og det gennemsigtige tag, er potteskuret fyldt med lys og solens varme stråler. Virkelig et sted som skaber glæde.
Fik pottet alle mine Zinnia om, og må konstatere at jeg mangler urtepotter. Derfor må mine Cosmos vente til disse er indkøbt i morgen. Har brugt alle de små potter jeg overhovedet kunne finde på martriklen, så der er kommet farver i drivhuset.




Glæder mig til endnu en fridag i haven i morgen. Det bliver så lækkert og forfriskende.
Rigtig god Påske.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have