Glædelig jul

Jo,jo, der er skam liv endnu i Haven med hunden.

Jeg vil i skrivende stund lukke ned for min computer og holde mig 36 timers velfortjent juleferie fra min bacheloropgave.

I morgen står julen for døren og jeg vil glæde mig til at fejre den sammen med min dejlige svigerfamilie. 

Jeg ønsker alle jer dejlige havebloggere en fantastisk juleaften - må den blive noget helt særligt.

Rigtig glædelig jul

Første søndag i advent

Ja, nogen tænker jo nok - Gud, lever hun endnu? Og ja, det gør jeg bestemt.
Det er med røde kinder, at jeg må konstatere at det er næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Men sådan er livet blot en gang i mellem.

 
Mit lille tøse kontor, er hvor jeg gemmer mig. Jeg er i fuld gang med min bachelor og det går forrygende med at få skrevet. Selvfølgelig går jeg i stå en gang i mellem eller bare helt i sort, men så er der jo altid lige en overspringshandling, som kan få en tilbage på sporet.

Haven kan jeg se igennem mit vindue og den river i mig. Men jeg forsøger at være stærk og undlade at gå derud. Overspringhandlinger er gode, men går jeg først i haven, så ved jeg at jeg ikke kommer ind igen før aften. Og det går jo ikke.

Men i dag er det første søndag i advent. Det er skrivefri dag og solen skinner fra i skyfri himmel. Så da jeg kom hjem fra hundenes morgen gåtur, var der slet ingen grund til at tage frakken af. Næ nej, det var bare direkte ud i haven og så igang.
Åh, hvor har jeg savnet det.

Havde to ting på programmet.
Først skulle alle krukker i sikkerhed under taget i drivhuset. Normalt har jeg jo kun sommerblomster i krukker, men nu hvor huset er til salg, har jeg fyldt krukkerne med alt det, som jeg skal have med videre, når vi en dag får solgt.
Så ganske langsomt blev drivhuset mere og mere fyldt.

Der er stadigvæk plads til to stole derinde og også flere krukker, hvis det skulle være. Men det gør ikke noget, at huset ikke er helt fyldt op, for jeg ved at jeg i foråret skal have plads til at så i små potter og det fylder hurtigt op alle steder.

Næste ting på programmet var potteskuret & Grillgaragen.
Der skulle ryddes op og det blev der. Den hvide bænk, jeg selv har lavet (se den HER) er kommet under tag, bare for en sikkerheds skyld.
Mine tre whiskytønder med rosen Beverly er blevet klippet ned - Ja, du læste rigtigt. De er allerede blevet klippet ned, for ellers kunne de simpelthen ikke være der! Til gengæld har alle tre fået den fineste frakke af gran på. De har stået i den silende regn et par dage, og nu hvor depoterne er fyldt op, kommer de under tag til overvintring.

De store krukker er også kommet i læ i skuret og for min skyld kunne vi godt stoppe her. Men nej, det er jo også en grillgarage, så mandens store gasgrill er blevet trillet indenfor. Så nu er der heller ikke mere plads tilbage.

Ja, det var dagens opgaver og sikke en fest jeg havde med at udfører dem. Haven er sådan et energi depot for mig og jeg kan aldrig helt få nok.

Derfor kunne jeg heller ikke stoppe igen. Og wupti var to af fire flagstangsbede klippet ned og traileren fyldt på ny. 

Jeg kunne godt have forsat i en uendelighed, men af skade bliver man klog og jeg ved, at hvis jeg forsætter, så siger ryggen fra og jeg bliver sat helt ud af spillet i længere tid. Så jeg besindede mig.

Det vil sige, at jeg blot fandt noget andet at lave, som ikke kræver en foroverbøjet arbejdsstilling.

Vores indgangsparti trængte til en opmuntring. En jule opdatering, om man må sige.

Holder det meget meget enkelt i år. Men alligevel blev jeg utrolig glad for resultatet. Bænken kan man se fra køkkenvinduet, så den skaber glæde en stor del af dagen. Ikke kun når man kommer og går.

Og glæde kan vi jo aldrig få nok af.

Hos os har jule forventningens glæde så småt gjort sit indtog og jeg kan mærke, at det kriller lidt i maven. Jeg elsker denne tid så uendelig meget. Julepynten er kommet op indenfor og lyskæderne funkler når mørket falder på. Hvad er der ikke at elske ved denne dejlige højtid?

Lykkekløver

Vi blot vise jer denne skønne lykkekløver, som jeg har fået fingrene i.

Den er simpelhen så vidunderlig smuk, at jeg slet ikke kunne lade den stå. Min mand har eller forbudt mig at købe flere kløver, da de har det med sprede sig ud i græsplænen. Så denne har fået en æreplads indenfor.

Måske den er ked af, at den bor indenfor, men er sikker på at den nok skal blive glad igen, når først frosten melder sig.

Aldrig set før?

Elsker kastanjer, som i virkelig elsker. De fine små brune kugler, som kan bruges til alskens flotte dekorationer, er for mig noget helt specielt. Hvert efterår er jeg på rov ud i det danske land, for at finde nogen til vinterens opstillinger.

På en tur til Århus fandt jeg nogle, jeg aldrig har set før - pindsvin kastanjer?

I den smukkeste blomsterbutik i latinerkvarteret lå disse tre søde kastanjer og ventede på mig. Ikke overraskende måtte de med mig hjem. Sådanne nogle små stikkende nogen har jeg aldrig set før.

Hjemme fra hyggeturen måtte jeg lige tænke en ekstra gang, hvad sådanne pindsvin bedst kan bruges til. Har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg bedst viser smuksakkerne frem, så i første omgang er de blevet lagt til skue på et sølvfad.

Haven er stadigvæk leveringsdygtig i flotte hortensia blomster og det glæder jeg mig over hver dag. Fire ud af seks hortensia har ikke blomstret i år, men en enkel busk har gjort det så godt, at det helt klart opvejer de andres mangler. Så selvfølgelig skulle der også en blomst på fadet.

Rigtig god aften til jer alle derude.

Måtte komme roserne til undsætning!

I juni så rosen bedet på terrassen sådan ud. Roserne var kommet godt fra land og det så ud til at blive et fantastisk rødt rosenår. I bedet stod også op til flere bunddække geranium Rozanne, samt en smuk hvid sommefuglebusk.

En måned efter glemte man helt at sommerfuglebusken allerede var oppe i over en meters penge, for roserne var smukkere end nogensinde. Det var som om blomsterfloret ingen ende ville tage.

Godt inde i september måtte jeg sande, at en anden vækst i bedet måske var blevet overset! De søde små geranium overtog bedet med fuld magt. Roserne var for længst afblomstret, så jeg lod de blå blomster overtage magten.

I starten af oktober måtte galskaben stoppes - jeg var simpelthen bange for at roserne blev kvalt. Så væbnet med min nye Felco saks gik jeg i krig.

Det var overhovedet ikke svært at se hvor langt jeg kom.

Syv smukke roser og en vandmåler blev befriet af geraniummernes jerngreb. Og lige pludselig så bedet utrolig tomt og bart ud! Foran mig ventede et kæmpe oprydnings arbejde, men det var dejligt at se at roserne endnu ikke helt havde givet op eller tabt alle deres blade.

Når det kommer til at rydde op er Hailey altid klar til at ...... tja, til at ligge i vejen. Det er hendes fornemmeste opgave og hun er utrolig godt til det. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende?

Krigen var veloverstået og roserne vandt. Et styk, tror det er Ingrid Bergmann, stod stadigvæk med en enkel blomst, så mon ikke de nok skal komme flot igen alle sammen næste år.

Men men men, bedet blev bare ved med at se bart og trist ud og det gjorde lidt ondt i mit hjerte.
Så afsted i Family Garden på indkøb.

Det blev til smukke hornvioler, som blev fordelt ud i bedet. De pynter i den bare jord og bedet blev igen et fryd for øjet. Nu håber jeg de vil kaste deres frø, så jeg kan få glæde af dem igen i foråret.

Før tørke og regn

Vejret i september har været helt fantastisk og ganske uventet.
Varmen og solen har sat sig fast i sjælen og jeg tænker, at der nu er tanket godt op til de første mange mørke vintermåneder.

Haven har vist sig fra sin aller smukkeste side. Frodig og i fuld flor, hvad mere kan man ønske sig.
Jeg har først og fremmeste nydt vejret og haven. Selvom jeg har taget billeder, så er det ikke blevet til at ligge dem på bloggen. Det havde jeg ganske enkel ikke tid. Det gjaldt simpelthen om at være ude, så meget så muligt.

Terrassen har været omdrejnings punktet i denne sensommer. Her er godt fyldt op med krukker, og de har i den grad nydt det stille lukkede miljø.
Dahlia i krukker har fyldt meget i billedet og det er først nu jeg kan nænne at klippe i skønhederne for at tage dem med ind. Men dengang var der jo også rig mulighed for at nyde udendøres på deres domæne.

Roserne i det aflange bed langs husmuren gav sig til at blomstre endnu engang med sådan en skønhed, at det næsten var umuligt ikke at stoppe op og gå i stå, hver gang man blev nød til at ligge vejen forbi. Utrolig var det, da de i år har været angrebet af alskens utøj og sygdom og alligevel gav de en sidste gang, alt hvad de havde i sig.

Flagstangsbedet var begyndt at få huller her og der. Meget havde allerede takket af for i år, men ikke alt. Og da jeg ikke kommer så tit i denne del af haven i sensommeren, ja så var der her rigeligt at plukke af til at tage med indenfor og nyde, når mørket faldt på.

I potteskuret stod lyngen klar. Selvfølgelig var der købt ind til udskiftning i krukkerne, men den varme sensommer ville ikke give slip på krukkevæksten, så det blev til et langt ophold i opbevaringen.

En sensommer som denne kan jeg ikke huske jeg har oplevet tidligere. Derfor har jeg også gemt den godt i mit hjerte. Solen, energien og skønheden, hvad mere kan man ønske sig på denne tid af året?

Gamle minder

Udenfor skinner den varme sensommer sol og haven ser pragtfuld ud.
Men mit kamera strejker stadigvæk, så nydelsen af haven er helt min egen og jeg kan ikke dele den med jer her.

Derfor har jeg været i arkivet og fundet de skønneste billeder jeg aldrig før har fået vist.
Disse er fra i sommers, da liljerne var på deres højeste.

Tror ikke jeg kunne leve uden liljer i min have. De hører sig ligesom til og jeg syntes de er så romantiske. Samtidig er det også en af de få vækster som min mand både kender navnet på og følger med i udviklingen af, og det er meget stort hos os.

Her er det de skønne hvide kæmpe liljer på godt 120-150 meter, som danser let i morgensolen. De er endnu ikke helt tørre efter nattens dug, som de har badet sig i.

Duften på sådan en morgen er helt igennem vidunderlig og jeg husker den som var det i går.
Glæder mig allerede til at fylde næste have med samme fantastiske skønhed og duft.