lørdag den 8. juli 2017

I lørdags overdragede vi nøglen til vores hus og have i Hedensted. Et ungt par med en dejlig lille pige på armen, stod klar til at starte familielivet i egen bolig. At sælge til nogen, som kommer med smil og forventningens glæde er en drøm uden lige.


En fem år lang epoke af vores liv er nu slut og vi har måtte sige farvel til rammerne for mange skønne oplevelser og glade stunder. Minderne tager vi med i vores hjerter.


Det var med stor stolthed jeg overlod haven til de nye ejere. Tror ikke den kunne stå smukkere, end den gjorde og det betyder meget for mig. Hækken var klippet, græsset slået og det meste af ukrudtet var fjernet. En smule tomt, så det dog ud på terrassen, da alle mine krukker først var flyttet.



Men bedene stod i fuld flor og kastede skønhed ud i alle kroge af haven. Min første rigtige have har været en stor succes.
Jeg har lært utrolig meget i denne have, gjort mig mange erfaringer. Fundet ud af hvad jeg elsker, hvad jeg ikke kan undvære og hvad jeg absolut aldrig skal have igen. Værdifuld viden, som jeg tager med mig.



Selvom der ventede mig en ny have med nye eventyr, var det utrolig vemodigt at sige farvel. Uanset hvad, så elsker vi havemennesker vores haver og jeg havde faktisk lidt følelsen af at forlade mit hjertebarn.
Heldigvis er jeg helt afklaret.
Hvad der sker med haven herfra har ikke den store betydning for mig. Måske  den ender som en stor græsplæne, måske den forbliver som den er - uanset hvad, så vil den altid ligne det jeg har skabt i mit hjerte.


Dagen inden overdragelsen modtog vi selv nøglen til vore nye hjem og have. En vild oplevelse, som er helt ubeskrivelig for mig, da det er mit første hjem jeg selv har valgt.

Mere om det senere. I får dog et lille smugkig ud i mit nye paradis.


10 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Ja det er svært at forlade sit hjertebarn, sin smukke have. Men nye eventyr med en kæmpehave venter. Jeg glæder mig til at se mere til den, men tak for de smukke billeder fra din gamle have.
    Held og lykke med det nye
    Knus

    SvarSlet
  2. Hej Heike,
    Det er da en fantastisk have du nu forlader,men kan se frem til at din nye have kan blive endnu skønnere. Ja der er jo mere plads til alt du ønsker. Det bliver spændende at følge. Du har jo grønne fingre og god virkelyst er mulig i din nye have/omgivelser - der bliver masser af sjov og hårdt arbejde, tænker jeg.

    SvarSlet
  3. Jeg husker fornemmelsen fra da vi solgte vort første hus, men tro mig, det bliver et eventyr at komme videre. Det unge par må være himmelhenrykte over at overtage så smuk en have, uanset om de er havefolk eller ej. Glæder mig til at se meget mere fra jeres nye hus og have, og held og lykke til jer med det.
    Knus

    SvarSlet
  4. Det bliver spændende at følge med i jeres nye have. Det er skønt med så meget plads. Rammerne er der, kan jeg se med opvoksede træer.

    SvarSlet
  5. Hej Heike
    JA - det kan ikke være let at tage afsked med sit hjertebarn. Alle de gode og nyttige erfaringer, du har tilegnet i din gamle have, kan du heldigvis tage med og skabe en helt fantastisk have, selvom den allerede ser rigtig spændende ud :)
    Held og lykke i jeres nye paradis :)

    SvarSlet
  6. Sikke en smuk have du har givet videre! Og nu har du nye muligheder med din nye have, som ser fantastisk ud med træer og skygge. Det skal nok blive godt! Pøj pøj!

    SvarSlet
  7. Til lykke med både salg og køb - og til lykke til de nye ejere af din gamle have :-)

    SvarSlet
  8. uha en helt ny have, hvor er det spændene - håber at du deler lidt billeder med os

    SvarSlet
  9. Hej Heike
    En smuk tanke at give haven videre så smuk som muligt og forlade sit hjertebarn på smukkeste vis for at drage videre på nye eventyr i den nye have, der helt sikkert vil blive det smukkeste sted hvor din kærlighed til haven vil vise sig i alle kroge.
    Kæmpe kram fra Mig.

    SvarSlet
  10. Kan sagtens forestille mig, det må være vemodigt at sige farvel til sin første have.
    Jeg har godt nok haft små frimærker før, men det var i lejeboliger, så de betød ikke så meget for mig...men her hvor jeg bor nu har jeg lagt så mange timer, kræfter (og penge) i min have, at jeg slet ikke kan forestille mig at starte forfra et andet sted. Det ville jeg slet ikke kunne holde til fysisk (har fået konstateret slidgigt) - så jeg håber ikke jeg skal flytte herfra, før jeg alligevel ikke kan huske noget mere.

    Held og lykke med jeres nye hus/have. Bliver spændende at se mere til haven.

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival Havestue Hedera Helix Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin vinget benved Vinter Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have